Fortrolighedspolitik

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger for Ciemtech.com – fortrolighedspolitik

Ikrafttrædelsesdato: 23. sept 2017

 

Velkommen til CiemTech’s Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Ciemtech.com respekterer fuldt ud brugernes privatliv og lægger stor vægt på at beskytte deres personlige oplysninger og bruge dem efter hensigten. Denne politik beskriver, hvordan vi indsamler og bruger personlige oplysninger samt hvilke rettigheder og muligheder, vores besøgende og brugere har i relation til sådanne oplysninger.

Vi opfordrer dig på det kraftigste til at læse denne politik og sikre, at du fuldt ud forstår den, inden du tilgår eller anvender vores tjenester. Hvis du ikke læser, fuldt ud forstår og accepterer denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, skal du straks forlade hjemmesiden, programmet eller tjenesten og undgå eller ophøre med enhver brug af vores tjenester.

Servicevilkår, som ikke er defineret i denne politik, er anført i vores Brugsvilkår.


1. Dit samtykke (læs omhyggeligt!)

Denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger for Ciemtech.com (“Politik om beskyttelse af personlige oplysninger”) beskriver, hvordan vi (CiemTech. samt associerede partnere over hele verden – “CiemTech”, “vi” eller “os”) indsamler og bruger oplysninger om ikke-registrerede besøgende og registrerede brugere (“Besøgende”, “Bruger”, eller “dig”) i forbindelse med deres brug af CiemTech’s hjemmesider (herunder www.ciemtech.com og alle underdomæner, “Hjemmesiden”), webprogrammer (“CiemTech-apps”), mobilapplikationer (“Mobil-apps”) og relaterede tjenester (samlet “Tjenester”).

Denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger udgør en bindende, juridisk kontrakt mellem CiemTech og dig, der kan håndhæves ved domstolene – så sørg for at læse den omhyggeligt.

Du må kun besøge og/eller bruge Tjenesterne, hvis du fuldt ud accepterer denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger – og når du tilgår og/eller bruger Tjenesterne, tilkendegiver og bekræfter du dit informerede samtykke til denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, herunder indsamlingen og behandlingen af dine personlige oplysninger i henhold til nedenstående definitioner og beskrivelser.

Bemærk ifølge loven er du ikke forpligtet til at udlevere oplysninger til os. Du anerkender, garanterer og accepterer hermed, at alle oplysninger, du videregiver til os, videregives frivilligt til de formål anvendelser, som er beskrevet i denne politik.

 

2. Hvilke oplysninger indsamler vi?

2.1. Oplysninger om Besøgende og Brugere

Vi indsamler to typer oplysninger vedrørende vores Besøgende og Brugere:

  1. Ikke-identificerede og ikke-identificerbare oplysninger vedrørende en Besøgende eller ikke-identificeret Bruger, som gøres tilgængelige for os eller indsamles automatisk via Brugerens brug af Tjenesterne (“Ikke-personlige oplysninger”). Sådanne Ikke-personlige oplysninger gør os ikke i stand til at identificere den Besøgende eller Bruger, som de blev indsamlet fra.De Ikke-personlige oplysninger, vi indsamler, består hovedsagligt af tekniske, aggregerede brugsoplysninger såsom Besøgende og Brugeres browsing- og ‘clickstream’-aktiviteter for Tjenesterne, termiske kort og rulninger for sessioner, ikke-identificerende oplysninger vedrørende den Besøgende eller Brugerens enhed, operativsystem, internetbrowser, skærmopløsning, sprog og tastaturindstillinger, internetudbyder, henvisende sider/exit-sider, dato-/tidsstempel mv.
  1. Individuelt identificerbare oplysninger, dvs. oplysninger, der identificerer en person eller med en rimelig indsats kan medvirke til identificeringen af en person, eller som kan være af fortrolig eller følsom karakter (“Personlige oplysninger”).
    De Personlige oplysninger, vi indsamler, består hovedsagligt af kontaktoplysninger (fx e-mailadresse eller telefonnummer), fakturaoplysninger (navn, fysisk faktureringsadresse, betalingsmetode og transaktionsoplysninger), oplysninger vedrørende en browsing- eller brugssession (ip-adresse, geoplacering og/eller entydigt id for enhed), oplysninger vedrørende tilknyttede tredjepartskonti (fx e-mailadresse eller brugernavn til tilknyttet PayPal-, Google- eller Facebook-konto), scannede identifikationsdokumenter udleveret til os (fx id-kort, kørekort, pas eller officielle dokumenter vedrørende selskabsregistrering), korrespondance (herunder korrespondance, som er foregået via eller overført til vores Tjenester) samt andre Personlige oplysninger udleveret til os af Besøgende og/eller Brugere i forbindelse med login og/eller brug af Tjenesterne.
    For at undgå enhver tvivl, enhver ”ikke-personlige oplysning”, der er tilsluttet eller er knyttet til personlige oplysninger (f.eks for at forbedre de tjenester, vi tilbyder) anses og behandles af os som personlige oplysninger, så længe en sådan forbindelse eller kobling eksisterer.

2.2. Oplysninger tilhørende brugere af brugere

Vi kan også indsamle lignende oplysninger vedrørende Besøgende og Brugere af vores Brugerhjemmesider (“Brugere af Brugere”), alene for og på vegne af vores Brugere (jf. beskrivelsen i afsnit 6 nedenfor).

2.3. Oplysninger om Ansøgere til stillinger hos CiemTech

Vi indsamler også oplysninger udleveret til os af kandidater til stillinger i CiemTech (“Ansøgere”), når de ansøger om en af vores ledige stillinger annonceret på https://www.ciemtech.com/jobs, via e-mail eller på anden vis (i henhold til beskrivelsen i afsnit 7 nedenfor).

 

3. Hvordan indsamler vi oplysningerne?

Vi anvender to overordnede metoder:

  1. Vi indsamler oplysninger via din brug af Tjenesterne. Med andre ord registrerer vi det, når du besøger eller bruger vores Tjenester, herunder når du besøger Hjemmesiden eller andre Brugerhjemmesider, registrerer en Brugerkonto, redigerer din Brugerhjemmeside og overfører oplysninger og indhold, og/eller downloader og bruger en CiemTech- og/eller Mobil-app, og vi indhenter, indsamler og registrerer enhver sådan brug, sessioner og relaterede oplysninger, på egen hånd eller ved hjælp af tredjepartstjenester, jf. beskrivelsen i afsnit 8 nedenfor, herunder gennem brug af “cookies” og andre sporingsteknologier som beskrevet nedenfor i afsnit 9.
  2. Vi indsamler oplysninger, som du frivilligt udleverer til os. 1) For eksempel indsamler vi Personlige oplysninger, som du udleverer til os, når du tilmelder dig vores Tjenester; når du tilgår vores Tjenester via tredjepartstjenester såsom Facebook eller Google; når du afgiver en bestilling og/eller registrerer domænenavne; når du sender eller overfører Personlige oplysninger, når du bruger vores Tjenester; og/eller når du kontakter os direkte.

 

4. Hvorfor indsamler vi disse oplysninger?

Årsagen til, at vi indsamler Ikke-personlige og Personlige oplysninger er følgende:

  1. For at levere og drive Tjenesterne;
  2. For at videreudvikle, tilpasse og forbedre vores Tjenester baseret på Besøgendes og Brugeres fælles og individuelle præferencer, oplevelser og udfordringer;
  3. For løbende at kunne hjælpe og yde teknisk support til vores kunder;
  4. For at kunne kontakte Besøgende og Brugere med generelle eller personlige meddelelser vedrørende Tjenesterne samt reklamemeddelelser (jf. beskrivelsen nedenfor i afsnit 10);
  5. For at facilitere, sponsorere og tilbyde specifikke konkurrencer, begivenheder og salgsfremstød, kontrollere deltagernes berettigelse, holde øje med status, kontakte vindere og uddele præmier og belønninger;
  6. For at oprette aggregerede statistiske data og andre aggregerede og/eller udledte Ikke-personlige oplysninger, som vi eller vores forretningspartnere bruger til at levere og forbedre vores respektive tjenester;
  7. For at forbedre vores datasikkerhed og evne til at afværge misbrug;
  8. For at vurdere en Ansøgers kvalifikationer i forbindelse med ansøgninger om stillinger i CiemTech (jf. beskrivelsen i afsnit 7 nedenfor);
  9. For at overholde enhver gældende lov og bestemmelse.

 

5. Hvor opbevarer vi dine oplysninger

5.1.  Personlige oplysninger vedrørende CiemTech’s Besøgende, Brugere og Brugere af brugere
vedligeholdes, behandles og opbevares af CiemTech og CiemTech’ autoriserede partnere og tjenesteudbydere i DK, Europa (herunder Danmark & Tyskland) og andre jurisdiktioner, i det omfang det er nødvendigt for at sikre korrekt levering af vores Tjenester og/eller i henhold til gældende lovgivning (jf. beskrivelsen nedenfor).
Oplysninger om Ansøgere til stillinger i CiemTech vil blive vedligeholdt, behandlet og opbevaret i Danmark, i det land, stillingen er opslået i, og, i det omfang det er nødvendigt, på et sikkert skylager leveret som tredjepartstjeneste.
CiemTech. ligger i Danmark, som af EU-kommissionen vurderes at tilbyde et passende beskyttelsesniveau, for så vidt angår EU-borgernes personlige oplysninger.
CiemTech-partnere og tjenesteudbydere, som opbevarer og behandler dine Personlige oplysninger på vegne af CiemTech, er hver især forpligtede til at beskytte og sikre dine Personlige oplysninger i overensstemmelse med industristandarderne, uanset om mere lempelige lovkrav gør sig gældende i de pågældende partnere og tjenesteudbyderes jurisdiktioner.

5.2. Dansk datalov-ordningen: Ciemtech.com overholder Dansk datalov-ordningen, der er fastlagt af den danske lovgivning vedrørende indsamling, brug og opbevaring af personoplysninger fra Danmark. Ciemtech.com har bekræftet, at vi overholder Dansk datalov-principperne for personoplysninger, for så vidt angår meddelelser, valg, videregivelse, sikkerhed, dataintegritet, adgang og håndhævelse. Besøg https://www.datatilsynet.dk, hvis du ønsker flere oplysninger om Dansk datalovning.

5.3. Ved anmodning derom vil CiemTech give dig oplysninger om, hvorvidt vi er i besiddelse af nogen af dine personoplysninger. Du kan opnå adgang til, ændre eller anmode om at få slettet dine personoplysninger ved at kontakte os på privacy@ciemtech.com. Vi besvarer din henvendelse inden for en rimelig frist.

5.4. Forpligtelser vedrørende datalokalisering: Hvis du er bosiddende i en jurisdiktion, der pålægger forpligtelser vedrørende “datalokalisering” eller “data residency” (dvs. kræver, at borgernes personlige oplysninger opbevares inden for denne jurisdiktions grænser), og vi bliver opmærksomme på dette forhold, opbevarer vi dine Personlige oplysninger inden for disse grænser, hvis vi er juridisk forpligtede til det. Hvis vi for eksempel bliver oplyst om, at du bor i den Russiske Føderation, kan vi være underlagt krav om lokal opbevaring af dine Personlige oplysninger, enten på egen hånd eller hos en lokal udbyder af datalager og databehandling.

Du anerkender og accepterer, at vi samtidig dermed fortsætter med at indsamle, opbevare og bruge dine Personlige oplysninger andre steder, herunder i DK, jf. ovenfor.

 

6. Oplysninger vedrørende Brugere af brugere

CiemTech kan indsamle, opbevare og behandle visse Ikke-personlige og Personlige oplysninger om Brugere af brugere (“Personlige oplysninger om brugere af brugere”), alene på vegne af vores Brugere og efter deres anvisning. For eksempel kan alle vores Brugere importere deres e-mailkontaktpersoner fra tredjepartstjenester såsom Gmail eller på anden vis indsamle og administrere kontaktpersoner via deres Brugerhjemmeside. Sådanne kontaktpersoner lagres derefter hos CiemTech på vegne af Brugeren.
I disse situationer fungerer og skal CiemTech anses for at være “Databehandler” frem for “Dataansvarlig” (begge ord er stavet med stort begyndelsesbogstav, idet de er defineret i EU’s databeskyttelsesarkiv) for sådanne Oplysninger om brugere af brugere. De Brugere, der kontrollerer og driver disse Brugerhjemmesider, skal anses for at være “Dataansvarlige” for Oplysninger for brugere af brugere og er ansvarlige for at overholde alle love og bestemmelser vedrørende indsamling og håndtering af sådanne Oplysninger for brugere af brugere, herunder enhver lov om beskyttelse af personlige oplysninger og databeskyttelse i alle relevante jurisdiktioner.

Du er ansvarlig for sikkerheden, integriteten og den autoriserede brug af dine Personlige oplysninger om brugere af brugere og for at indhente ethvert samtykke og enhver tilladelse, der er påkrævet for indsamling og brug af sådanne oplysninger.

 

CiemTech kan ikke yde juridisk rådgivning til Brugere eller Brugere af brugere, men vi anbefaler, at alle Brugere offentliggør og vedligeholder en klar og fyldestgørende Politik om beskyttelse af personlige oplysninger på deres Brugerhjemmesider i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, og at alle Brugere af brugere omhyggeligt læser disse politikker og sikrer sig, at de er indforståede med dem.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan Oplysninger for brugere af brugere håndteres af CiemTech (hvilket kan være relevant i forhold til den specifikke meddelelse, du offentliggør til og/eller det samtykke, du indhenter fra dine Brugere af brugere), i afsnittene 812 og 13 nedenfor.

 

Hvis du er Besøgende, Bruger eller kunde af vores Brugere, skal du læse følgende: CiemTech har ikke noget direkte forhold til de enkelte Brugere af brugere, hvis Personlige oplysninger vi behandler. Hvis du er Besøgende, Bruger eller kunde af vores Brugere og gerne vil sende en anmodning eller forespørgsel vedrørende dine Personlige oplysninger, skal du kontakte de pågældende Brugere direkte. Hvis du for eksempel ønsker at tilgå, korrigere, ændre eller slette unøjagtige oplysninger behandlet af CiemTech på vegne af vores Brugere, skal du henvende dig til den relevante Bruger (den person, der er “Dataansvarlig” for de relevante oplysninger). Hvis du anmoder om at få fjernet Personlige oplysninger for Brugere af brugere, vil vi besvare anmodningen inden for tredive (30) dage. Medmindre vores Bruger har anmodet om andet, opbevarer vi deres Personlige oplysninger for Brugere af brugere i den periode, som er anført i afsnit 12 nedenfor.

 

7. Ansøgning om job hos CiemTech

CiemTech opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at ansøge om ledige stillinger annonceret på https://www.ciemtech.com/jobs ved at sende os deres kontaktoplysninger og cv (“Oplysninger om ansøgere”) via den relevante ansøgningsformular på vores Hjemmeside eller som anført i opslaget.

Vi anerkender og forstår, at fortrolighed og diskretion er afgørende for vores Ansøgere og lægger vægt på at holde Oplysninger om ansøgere fortrolige og udelukkende bruge dem til interne rekrutteringsformål i CiemTech (herunder til at identificere Ansøgere, evaluere deres ansøgninger, træffe beslutning om ansættelse og kontakte Ansøgere telefonisk eller skriftligt).

Vær opmærksom på, at CiemTech er berettiget til at opbevare Oplysninger, som vi har modtaget fra Ansøgere, også efter at den ansøgte stilling er blevet besat eller lukket. Dette gør vi, så Ansøgere kan komme i betragtning til andre stillinger og muligheder i CiemTech; så vi kan bruge deres Ansøgningsoplysninger som reference i forbindelse med fremtidige ansøgninger og, såfremt Ansøgeren ansættes, til yderligere ansættelses- og forretningsmæssige formål i forhold til dennes arbejde i CiemTech.

Hvis du tidligere har sendt dine Ansøgningsoplysninger til CiemTech og ønsker at få adgang til dem, opdatere dem eller få dem slettet fra CiemTech’s systemer, skal du kontakte os på jobs@ciemtech.com.

 

8. Deling af Personlige oplysninger med tredjepart

CiemTech må kun dele dine Personlige oplysninger med tredjepart (eller på anden vis give dem adgang til dem) på følgende måder og i følgende situationer:

8.1. Tredjepartstjenester:

CiemTech samarbejder med en række udvalgte tjenesteudbydere, hvis tjenester og løsninger supplerer, letter og forbedrer vores egne. Disse tjenester omfatter hosting og samplacering af servere, kommunikation og netværk, der leverer indhold (CDN), data- og internetsikkerhedstjenester, fakturerings- og betalingstjenester, domæneregistratorer, tjenester vedrørende forebyggelse og afsløring af svindel, webanalyse, e-maildistribution og overvågningstjenester, sessionsregistrering og fjernadgangstjenester, måling af effekt og dataoptimeringstjenester, indholdsudbydere samt vores juridiske og økonomiske rådgivere (“Tredjepartstjeneste(r)”).
Sådanne Tredjepartstjenester er berettigede til at modtage eller på anden vis opnå hel eller delvis adgang til Personlige oplysninger vedrørende vores Besøgende og Brugere og/eller Personlige oplysninger om brugere af brugere – afhængig af deres konkrete rolle og formål i forhold til at lette og forbedre vores Tjenester, og de må kun bruge dem til sådanne formål.
Bemærk, at vi, selvom vores Tjenester kan indeholde links til andre hjemmesider eller tjenester, ikke er ansvarlige for sådanne hjemmesider eller Tredjepartstjenesters metoder, for så vidt angår personlige oplysninger, og vi opfordrer dig derfor til at være opmærksom, når du bevæger dig væk fra vores Tjenester, og sørge for at læse erklæringerne vedrørende personlige oplysninger for alle hjemmesider og tjenester, du besøger. Denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger gælder ikke for tredjepartshjemmesider og -tjenester, som der er indsat links til.

 

8.2. Retshåndhævelse, juridiske anmodninger og forpligtelser:

CiemTech er berettiget til at videregive eller på anden vis give andre adgang til dine Personlige oplysninger, hvis der fremsættes juridisk anmodning, fx stævning, søgsmål, ransagningskendelse eller retskendelse, eller i overensstemmelse med gældende lov, hvis vi efter bedste evne og skøn vurderer, at vi er pålagt dette i henhold til gældende lov, med eller uden varsel.

8.3. Beskyttelse af rettigheder og sikkerhed:

CiemTech er berettiget til at dele dine Personlige oplysninger med andre, hvis vi efter bedste evne og skøn vurderer, at dette vil beskytte rettigheder, ejendom eller personlig sikkerhed i relation til CiemTech, CiemTech’s Brugere, Brugeres brugere eller andre mennesker, med eller uden varsel.

8.4. Funktioner til sociale medier og indrammede sider:

Vores Tjenester omfatter visse funktioner til sociale medier og widgets, fx funktionerne “Opret forbindelse til Facebook” eller “Log på Google”, knapperne “Synes godt om” på Facebook og “Del” eller andre interaktive miniprogrammer (“Funktioner til sociale medier”). Disse Funktioner til sociale medier kan indhente oplysninger såsom din ip-adresse eller hvilken side, du besøger på vores Hjemmeside, og kan afgive en cookie for at sikre, at de fungerer rigtigt. Funktioner til sociale medier hostes enten af en tredjepart eller direkte på vores Tjenester. Din interaktion med tredjepart reguleres af denne politikker, ikke af vores.

Derudover giver vores Tjenester dig mulighed for direkte deling af dine Personlige oplysninger med Tredjepart, fx via sideindramningsteknikker til at sende indhold til eller fra Tredjepartstjenester eller andre parter, samtidig med at holde et pænt design på vores Hjemmeside og Tjenester. Bemærk, at du, hvis du vælger at interagere eller dele Personlige oplysninger via miniprogrammer, udleverer du dem til disse Tredjepartstjenester og ikke til os, og at sådanne interaktioner og delinger også er reguleret af Tredjepartstjenesters politikker og ikke af vores.

8.5. App Market-udviklere:

Som et led i vores App Market-program giver vi tredjepartsudviklere (“Tredjepartsudvikler(e)”) mulighed for at udvikle og sælge deres egne apps via CiemTech App Market (“Tredjeparts-app(s)”) i samarbejde med CiemTech.

Tredjepartsudviklere er bundet af CiemTech App Market – Aftale om partnerprogrammer, som bl.a. indeholder begrænsninger med hensyn til, hvordan de må tilgå, opbevare og anvende de Ikke-personlige og Personlige oplysninger, du og/eller dine Brugere af brugere udleverer til dem eller os.

Vi opfordrer dig til at gennemlæse enhver Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, der følger med ved køb af Tredjeparts-apps, og at du anmoder Tredjepartsudviklere om præcisering, hvis du har behov for det, inden du beslutter dig for, om du vil installere og anvende deres Tredjeparts-app. CiemTech har ikke kontrol over eller ansvar for Tredjepartsudvikleres handlinger eller politikker, og din brug af Tredjeparts-apps sker for egen risiko.

8.6. CiemTech API:

Ved at installere visse CiemTech-apps og/eller Tredjeparts-apps giver du desuden tilladelse til, at deres respektive udbydere deler og/eller tilgår visse Ikke-personlige og Personlige oplysninger vedrørende dig og/eller dine Brugere af brugere via “CiemTech” API. Sådanne oplysninger inkluderer blandt andet kontaktoplysninger, beskeder, virksomhedsapps og visse aktiviteter vedrørende Tjenesterne og/eller Brugerhjemmeside, som opbevares og derefter kan tilgås via din Brugerkonto. Vi henviser til Brugsvilkår for CiemTech App Market for yderligere oplysninger om Personlige oplysninger, som kan indhentes og deles via CiemTech API.
For yderligere at beskytte personlige oplysninger vedrørende dig og dine Brugere af brugere er alle Tredjepartsudviklere bundet af en kontrakt, der tillader, at de kun kombinerer Personlige oplysninger indsamlet på forskellige Brugerhjemmesider og deler Personlige oplysninger for Brugere af brugere med andre Apps installeret på samme Brugerhjemmeside til det specifikke formål, der er angivet for Brugerhjemmesiden. CiemTech kan imidlertid fortsat tilgå og bruge oplysninger indsamlet og opbevaret via CiemTech API på tværs af forskellige Brugerhjemmesider og Apps, i det omfang det er nødvendigt for at levere og forbedre vores Tjenester.

Du er alene ansvarlig for at informere dine Brugere af brugere og for at indhente deres samtykke til indsamlingen, behandlingen og brugen af deres Personlige oplysninger via CiemTech API.

For at undgå indsamling eller deling af Personlige oplysninger via CiemTech API skal du undlade at installere Apps på din Brugerhjemmeside, tilbagekalde tilladelser til installerede Apps eller ganske enkelt afinstallere dem. Du skal dog være opmærksom på, at tidligere installerede Apps stadig kan indeholde oplysninger, som blev indsamlet forud for tilbagekaldelsen, så hvis du ønsker, at sådanne oplysninger slettes, foreslår vi, at du kontakter de relevante parter direkte og anmoder om, at dette bliver gjort.

8.7. CiemTech’ datterselskaber og associerede selskaber:

Vi er berettiget til at dele Personlige oplysninger inden for egen koncern til de formål, der er beskrevet i denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger. For eksempel kan vi dele dine Personlige oplysninger med vores danske datterselskab Ciemtech.com i forbindelse med faciliteringen og leveringen af Tjenester til dig (og dine Brugere af brugere). Hvis CiemTech eller CiemTech’s associerede selskaber oplever et skift i kontrollen, herunder som følge af fusion, opkøb eller køb af de væsentligste dele af CiemTech’s aktiver, er vi berettigede til at dele dine Personlige oplysninger med de parter, der er involveret i en sådan begivenhed. Såfremt vi efter bedste evne og skøn mener, at et sådan skift i kontrollen væsentligt vil påvirke de Personlige oplysninger, der på det tidspunkt opbevares hos os, informerer vi dig om begivenheden via e-mail og/eller en iøjnefaldende meddelelse på vores Hjemmeside, herunder dine muligheder vedrørende dine Personlige oplysninger.

For at undgå enhver tvivl er CiemTech berettiget til at dele dine Personlige oplysninger på anden måde end beskrevet ovenfor, såfremt du specifikt har godkendt det, eller hvis vi er juridisk forpligtede til det.
Derudover er CiemTech berettiget til at videregive, dele, udlevere eller på anden vis bruge Ikke-personlige oplysninger efter eget hensigt og uden behov for yderligere godkendelse.

 

9. Brug af cookies og andre sporingsteknologier

I samarbejde med vores partnere inden for markedsføring, analyse og teknologi anvender CiemTech specifikke overvågnings- og sporingsteknologier (såsom cookies, beacons, pixels, tags og scripts). Disse teknologier benyttes med henblik på løbende vedligeholdelse, levering og forbedring af vores Tjenester og for at give vores Brugere og deres Brugere af brugere en bedre oplevelse. For eksempel kan vi takket være disse teknologier vedligeholde og holde øje med vores Brugeres præferencer og godkendte sessioner for bedre at sikre vores Tjenester, identificere tekniske problemer, brugertrends og effektiviteten af kampagner samt holde øje med og forbedre vores Tjenesters overordnede ydeevne.

Vær opmærksom på, at Tredjepartstjenester, der sætter cookies eller benytter andre sporingsteknologier gennem vores Tjenester, kan have deres egne politikker vedrørende indsamling og opbevaring af oplysninger. Sådanne metoder er ikke omfattet af vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og er uden for vores kontrol.

Cookies: For at nogle af disse teknologier kan fungere efter hensigten, skal der downloades og opbevares en lille datafil (“cookie”) på din enhed. Som standard anvender vi flere faste cookies med henblik på sessions- og brugergodkendelse, sikkerhed, registrering af Brugerens præferencer (fx vedrørende standardsprog og -indstillinger), forbindelsens stabilitet (fx ved overførsel af medier, anvendelse af e-handelsfunktioner mv.), overvågning af effekten af vores Tjenester og markedsføringskampagner og generel levering og forbedring af vores Tjenester.

Hvis du vil slette eller blokere cookies, kan du få hjælp i vores supportområde i din internetbrowser, hvor du finder en vejledning i, hvordan du finder den fil eller mappe, cookierne ligger i. Oplysninger om sletning eller administration af cookies er også tilgængelige på www.AboutCookie.org(bemærk, at denne hjemmeside ikke er drevet af CiemTech, og at vi derfor ikke kan garantere nøjagtighed, fuldstændighed eller tilgængelighed).
Vær opmærksom på, at sletning af cookies eller deaktivering af fremtidige cookies eller sporingsteknologier kan forhindre dig i at få adgang til visse områder eller funktioner vedrørende vores Tjenester eller på anden vis kan forringe din brugeroplevelse væsentligt.

Clear Gifs: CiemTech og visse Tredjepartstjenester kan anvende softwareteknologi kaldet clear gifs (også kendt som web beacons/web bugs), som gør det muligt at forbedre vores Tjenester ved at måle deres effektivitet og ydeevne. Clear gifs er små grafiske billeder med et entydigt id. Funktionsmæssigt ligner de cookies, men i modsætning til cookies opbevares de ikke på din enhed, men er derimod integreret i vores Tjenester.

Flash og HTML5: CiemTech og visse Tredjepartstjenester kan desuden anvende sporingsteknologier kendt som “Flash cookies” og “HTML5” til reklameformål. De forskellige browsere kan have deres egne administrationsværktøjer til fjernelse eller blokering af sådanne teknologier. Du kan finde flere oplysninger om administration af Flash cookies her: http://www.macromedia.com/support/documentation/en/flashplayer/help/settings_manager07.html (bemærk, at denne hjemmeside ikke er drevet af CiemTech, og at vi derfor ikke kan garantere nøjagtighed, fuldstændighed eller tilgængelighed).

Adfærdsbetinget/målrettet reklame: Visse annoncenetværk tilhørende tredjepart er berettigede til at vise reklamer på vores Hjemmeside eller administrere vores reklamer på andre hjemmesider. Sådanne parter kan anvende sporingsteknologier til indsamling af Ikke-personlige oplysninger om dine aktiviteter på Tjenesterne og forskellige tredjepartshjemmesider med henblik på at sende dig målrettet reklame baseret på dine interesser og præferencer. Du kan fravælge at modtage målrettede reklamer fra visse reklamenetværk ved at klikke her (hvis du er bosiddende i EU, skal du klikke her). Vær opmærksom på, at du ikke derved fravælger alle former for reklame. “Spor ikke”-signaler: Bemærk, at vi ikke ændrer vores metoder som følge af et “Spor ikke”-signal i HTTP-overskriften fra en browser eller mobilapplikation.

Supplering af brugeroplysninger: Vi kan modtage oplysninger om dig fra andre kilder, herunder offentligt tilgængelige databaser eller tredjeparter, hvorfra vi har købt data, og kombinere disse data med oplysninger, vi allerede har om dig. Dette hjælper os med at opdatere, udvikle og analysere vores registreringer, identificere nye kunder og levere produkter og tjenester, der er interessante for dig. Hvis du giver os personlige oplysninger om andre, eller hvis andre giver os dine oplysninger, bruger vi kun disse oplysninger til det specifikke formål, hvormed de blev givet til os.

“Spor ikke”-signaler: Bemærk, at vi ikke ændrer vores metoder som følge af et “Spor ikke”-signal i HTTP-overskriften fra en browser eller mobilapplikation.

 

10. Kommunikation fra CiemTech

10.1. Reklamemeddelelser:

Ved at tilmelde dig vores Tjenester (herunder nyhedsbreve, blogs, konti på sociale medier eller offentlige begivenheder) og udlevere din e-mailadresse og andre kontaktoplysninger til CiemTech (såsom dit telefonnummer eller brugernavn til sociale medier) accepterer du udtrykkeligt, at du vil modtage reklamemæssigt indhold, meddelelser eller opkald fra CiemTech eller vores partnere (på vegne af CiemTech) gennem de pågældende kontaktkanaler.

Det betyder, at CiemTech og CiemTech’s partnere er berettigede til at ringe dig op eller sende dig reklameindhold eller -meddelelser via e-mail, sms, direkte tekstmeddelelser, reklameopkald og lignende former for kommunikation.

Hvis du ikke ønsker at modtage sådanne reklamemeddelelser eller opkald, kan du til enhver tid gøre CiemTech opmærksom på dette eller følge vejledningen vedrørende “framelding” eller STOP, som du finder i de reklamemeddelelser, du modtager.

10.2. Service- og fakturameddelelser:

CiemTech kan også kontakte dig med vigtige oplysninger vedrørende vores Tjenester eller din brug deraf.
For eksempel kan vi sende dig en meddelelse (gennem de kontaktkanaler, vi er i besiddelse af), hvis en Tjeneste er midlertidigt ude af drift pga. vedligeholdelse; svare på din supportbillet eller e-mail; sende dig påmindelser eller advarsler vedrørende fremtidige eller forsinkede betalinger for dit nuværende og fremtidige abonnementer; videresende misbrugsklager vedrørende din Brugerhjemmeside; eller informere dig om væsentlige ændringer i vores Tjenester.
Du vil ikke kunne fravælge modtagelse af sådanne Tjenester og fakturameddelelser.

 

11. Adgang til dine personlige oplysninger

Hvis du ønsker at få adgang til og/eller anmode os om at foretage ændringer i de Personlige oplysninger, du har registreret hos os, (enten dine egne eller for dine Brugere af brugere), eller ønsker at anmode om udlevering af en liste over, hvilke af dine Personlige oplysninger (om nogen), vi har videregivet til tredjepart til direkte markedsføringsformål er du velkommen til at sende en e-mail til privacy@ciemtech.com eller sende din anmodning pr. post til ciemtech.com, Østerbrogade 39, 1. TH. 7100, Vejle Danmark. så vender vi tilbage til dig inden for rimelig tid.

Bemærk, at du også selv kan redigere, opdatere eller slette nogle af disse Personlige oplysninger eller helt deaktivere din Brugerkonto via din Brugerkonto eller indstillinger for Brugerhjemmeside.

 

12. Dataopbevaring

Vi kan opbevare dine Personlige oplysninger (samt dine Oplysninger for brugere af brugere), så længe din Brugerkonto er aktiv, og det er nødvendigt, for at vi kan levere vores Tjenester til dig.
Vi kan også fortsætte med at opbevare dine Personlige oplysninger, når du har deaktiveret din Brugerkonto og/eller ophører med at bruge visse Tjenester, i det omfang det er nødvendigt for at overholde vores juridiske forpligtelser, løse konflikter vedrørende vores Brugere eller deres Brugere af brugere, forhindre svindel og misbrug, håndhæve vores aftaler og/eller beskytte vores lovmæssige interesser.

 

13. Sikkerhed

CiemTech har implementeret forskellige sikkerhedsforanstaltninger med det formål at beskytte de Personlige oplysninger, du deler med os, herunder fysiske, elektroniske og proceduremæssige foranstaltninger. Blandt andet tilbyder vi HTTPS-sikret adgang til de fleste områder af vores Tjenester; overførsel af følsomme betalingsoplysninger (såsom kreditkortnummer) gennem en til formålet udviklet købsformular er beskyttet af en SSL/TLS-krypteret forbindelse i henhold til industristandarden; og vi opretholder regelmæssigt vores PCI DSS-certificering (Payment Card Industry Data Security Standards). Vi overvåger også regelmæssigt vores systemer i forhold til mulige sårbarheder og angreb og søger jævnligt nye metoder og Tredjepartstjenester, der skal øge sikkerheden omkring vores Tjenester og beskyttelse af personoplysninger vedrørende vores Besøgende og Brugere.

Uanset CiemTech’ foranstaltninger og bestræbelser kan vi ikke garantere fuld beskyttelse af og sikkerhed omkring dine Personlige oplysninger, dine Oplysninger om brugere af brugere eller andet Brugerindhold, du overfører, offentliggør eller på anden vis deler med CiemTech eller andre.

Vi opfordrer dig derfor til at oprette stærke adgangskoder til din Brugerkonto og Brugerhjemmeside og undlade at udlevere følsomme oplysninger til os, hvis du mener, at videregivelsen af disse kan forårsage væsentlig eller uoprettelig skade for dig.

Eftersom visse områder af vores Tjenester er mindre sikre end andre (for eksempel hvis du angiver din supportbillet til at være “Offentlig” frem for “Privat”, eller hvis du går ind på en side, der ikke er beskyttet af SSL-kryptering), og e-mail og chat ikke anses for at være sikre kommunikationsformer, anmoder og opfordrer vi dig desuden til ikke at dele nogen Personlige oplysninger i disse områder eller via disse metoder.

Hvis du har spørgsmål vedrørende sikkerheden omkring vores Tjenester, er du meget velkommen til at kontakte os på privacy@ciemtech.com.

 

14. Offentlige forums og Brugerindhold

Vores Tjenester indeholder offentligt tilgængelige blogs, grupper og supportforum. Vær opmærksom på, at alle oplysninger, du videregiver i sådanne områder, kan læses, indsamles og anvendes af andre, som har adgang til dem. Hvis du vil anmode om at få fjernet dine Personlige oplysninger fra vores blogs, grupper og fora er du velkommen til at kontakte os på: privacy@ciemtech.com. Der kan være tilfælde, hvor vi ikke er i stand til at fjerne dine Personlige oplysninger fra sådanne områder. Hvis du for eksempel bruger et tredjepartsprogram til at offentliggøre en kommentar (fx Facebooks sociale plugin-program), når du er logget på den tilknyttede profil hos en sådan tredjepart, skal du logge på programmet og kontakte udbyderen, hvis du ønsker at få fjernet Personlige oplysninger, du har offentliggjort gennem det pågældende program.

Under alle omstændigheder anbefaler vi, at du ikke offentliggør oplysninger (eller bruger offentliggørelsesmekanismer til offentliggørelse af oplysninger), som du ikke ønsker at offentliggøre i disse områder.

 

Hvis du overfører Brugerindhold til din Brugerkonto eller offentliggør det på din Brugerhjemmeside, sker det på din egen risiko.

Vi kan ikke styre, hvordan andre Brugere eller mennesker, der har adgang til dit Brugerindhold, handler og er derfor ikke ansvarlige for tilsidesættelsen af indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger eller sikkerhedsforanstaltninger, du eller vi har anbragt på din Brugerhjemmeside (herunder, for eksempel, områder på din Brugerhjemmeside, som er beskyttet med adgangskode). Du forstår og anerkender, at kopier af Brugerindhold, selv efter at du eller vi har fjernet dem, muligvis stadigvæk kan ses på cachelagrede og arkiverede sider, eller hvis tredjepart (herunder dine Brugere af brugere) har kopieret eller opbevaret dette Brugerindhold. Endnu en gang vil vi fraråde, at du overfører eller offentliggør oplysninger, du ikke ønsker skal være offentligt tilgængelige.

 

15. Brugsvilkår, opdateringer og fortolkning

Din brug af vores Tjenester og enhver sag, der opstår i forbindelse dermed, er underlagt denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger samt vores Brugsvilkår, herunder alle generelle bestemmelser i relation til disse, herunder ansvarsfraskrivelse, ansvarsbegrænsning og skadesløsholdelse.

Denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, fortolkningen deraf samt relaterede krav og sager reguleres af og fortolkes og håndhæves i alle henseender udelukkende i henhold til dansk, national materiel ret uden hensyn til eventuelle modstridende lovprincipper. Sådanne krav og tvister skal behandles ved den kompetente domstol i Danmark, hvilket du hermed giver dit samtykke til.

Vi er berettigede til at opdatere denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, så den afspejler eventuelle ændringer i vores indsamling og anvendelse af oplysninger samt opbevaringsmetoder. Hvis vi foretager ændringer, som vi anser for at være “væsentlige” (efter bedste evne og hensigt), vil vi informere dig derom (ved en af de i afsnit 13.3 i Brugsvilkårene angivne metoder), før ændringen træder i kraft. Vi opfordrer dig til løbende at gennemlæse denne side, således at du har kendskab til vores aktuelle metoder til beskyttelse af dine personlige oplysninger. Medmindre andet er angivet, gælder vores nuværende Politik om beskyttelse af personlige oplysninger alle oplysninger, vi er i besiddelse af om dig og dine Brugere af brugere, om vores Hjemmeside, CiemTech-apps, Mobil-apps og andre Tjenester.

Denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger er blevet udarbejdet på dansk og kan være oversat til andre sprog for blandt andet din skyld. Du kan få adgang til og se andre sprogversioner ved at ændre sprogindstillinger for din CiemTech-hjemmeside. I tilfælde af enhver afvigelse mellem en oversat (ikke-dansk) version af denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og den danske version vil have overens konflikt af den ”danske version”.

 

16. Kontakt os

Hvis du har spørgsmål vedrørende denne Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte os på privacy@ciemtech.com.

Du kan også kontakte os ved at sende et brev til: Østerbrogade 39, 1. TH. 7100, Vejle Danmark, til Ciemtech.com.